Gratis dating sider uden betaling Kalundborg

Ifølge Thorbjørn Wulf, som er systemadministrator på Statens Museum for Kunst, er vores kunstoplevelse ikke, hvad den har været.

Vores behov for fakta og viden gør det svært for os at flytte vores liv tættere på kunstværket. På den kan museumsgæster stemme om, hvem de synes er et godt menneske: Tyven, som stjæler for at brødføde sine børn? Det skal man sgu da ikke putte ind i sådan én,« siger han.Måske kan jeg også sige noget, der endda lyder oprigtigt begavet, om det bagefter.Men ifølge Thorbjørn Wulf er det udtryk for en intellektuel uvane, et forfald: »De små plaketter repræsenterer en tilgang til viden, som er meget symptomatisk for oplysningstiden, og som går igen i vores digitaliseringslyst.På væggene hænger oliemalerier i forskellige størrelser, og foran dem er trukket en snor, som holder gæsterne på behørig afstand.På en af endevæggene er der trykt en biografisk tekst om Hammershøi, hans kunst og hans samtid, og fire stole står midt i rummet. – »Kunstværkerne har vi jo, men infoteksten på væggen ville forsvinde – vi skal ikke have nogen statisk info her.

Gratis dating sider uden betaling Kalundborg

Her kan vi se svar: kunstneren, værkets færdiggørelsesår, værkets ejer – ja, det har endda fået et inventarnummer.Og så er vi beroliget, for det har vi vænnet os til.Og som nationalgalleriet ligger dér og troner i novembermørket, oplyst af bløde, lilla nuancer, mens det spejler sig i et bassin med blikstille vand, er det ganske rigtigt betagende. Imidlertid mener Thorbjørn Wulf, at den salige stilhed, der både hersker i salene på Statens Museum for Kunst og på museer generelt, forstyrres af de mange digitale supplementer, man kan benytte sig af – audioguides, interaktive skærme, supplerende film: »Jo mere vi pakker et kunstværk ind i informationer og kunsthistoriens kanoniserede analyser, jo mere lukker vi ned for muligheden for en anderledes umiddelbarhed i oplevelsen af det.Vi mister evnen til at opleve og erfare på andre niveauer end det direkte informative. Jeg er bange for, at vi bliver sådan nogle, der kun kan opleve, når en i Pad fortæller os, hvad vi skal opleve.« Jeg mødte galleriets systemadministrator og digitaliseringskritiker første gang et par uger tidligere, hvor han stod bag seminaret , og da jeg spurgte, hvorfor vi skal tømme hele galleriet, svarede han: »Fordi vi skal til at stole på vores egne livserfaringer igen.»Sådan én som den der, den er jo meget godt stillet! Den forestiller en boligblok, som synes at nå helt til loftet.

Den grå facade brydes af vinduer, og kigger museumsgæster ind for at tilfredsstille deres nysgerrighed, kan de se køkkener og stuer.« Og hans bekymring angår gennem Heidegger netop kunstværkerne: Når de påvirkes digitalt, bliver de forstyrret i at være værker, som formidler noget i sig selv.Hans ærinde er at minde os om, at der var en tid, før svar kunne googles, og kunstoplevelser kunne slås op på internettet.»Når man ikke er kunsthistoriker og går rundt her, tiltrækkes man typisk af noget, man har en eller anden personlig relation til.Det her værk er tæt på livet og det rent bogstaveligt.

Add comment

Your e-mail will not be published. required fields are marked *